Vi tager én time af gangen

Posted on

Thomas har været mærkelig i nogle uger. Det begyndte med korte episoder, hvor han selv fornemmede, at han havde det lidt underligt i venstre side af ansigtet. Så fulgte en aften, hvor han tabte sin kaffekop på køkkengulvet, og hvor han ikke rigtig kunne forklare mig, hvad han egentlig havde gang i.

 

Fornemmelsen af at venstre side af kroppen ikke fungerede helt optimalt fik ham i forrige uge til at søge læge, hvor han fik en henvisning til en speciallæge i neurologi. Speciallægen kunne give ham en tid i august.

 

Tirsdag aften i sidste uge kunne han pludselig ikke rette sine fingre ud på venstre hånd, men derudover havde han det ikke anderledes, end han havde haft det, da han få dage forinden havde været hos lægen. Dagen efter ringede han alligevel til vores privatpraktiserende læge, som bad ham om at indfinde sig på nærmeste skadestue. Det gjorde han – og efter en hel dag med motoriske undersøgelser blev han sendt hjem igen, selvom han ikke var i stand til at rette fingrene ud på venstre hånd.

 

Torsdag formiddag var symptomerne blevet så ulidelige, at Thomas kørte til kiropraktoren i forsøget på at få førligheden tilbage i venstre arm og hånd. Kiropraktoren kastede ét blik på Thomas, hvorefter han ringede til neurologisk bagvagt på Odense Universitetshospital (OUH).

 

Efter fire dage på neurologisk afdeling på OUH har Thomas fået konstateret en eller flere små blodpropper i nakken, og hans venstre hånd har kraftig nedsat førlighed og mobilitet. Om det kan genoptrænes, ved vi stadig ikke.

 

Vi forsøger at lade være med at planlægge for langt frem i tiden. Da Thomas var indlagt, tog vi helt bogstaveligt én time af gangen. Nu da Thomas er udskrevet, forsøger vi at kigge en dag eller to frem i tiden, og så må vi se, hvad fremtiden bringer i form af genoptræning, nye rutiner, små og forandringer i hverdagen.

 

En ganske synlig forandring er, at han ikke må køre bil de næste tre måneder. Han har dog her til aften været ude og teste, og hurra: han kan stadig cykle! Ungerne glæder sig over, at deres far er hjemme igen, og de glæder sig til at blive fulgt i skole, børnehave og dagpleje på cykel i morgen.

 
Jeg glæder mig over, at det trods alt kun er en hånd, der har taget skade. Den ekstremt platte humor, hans energi og hans trang til osterejer en sen søndag aften er intakt. Heldigvis.

3 thoughts on “Vi tager én time af gangen

  1. Fy for fanden. En grimme oplevelse. Vi sender jer alle gode tanker og håber, det blot er “et komma” i jeres liv. Man kan meget sammen. 🌹🌹🌹😍👍🏽

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *